Chokoladekage

Kvalitetsvine fra rigtige vinbønder

Dessertkage med chokolade

 

Denne kage er bestemt ikke til dage hvor man tæller kalorier men den er god især som dessert serveret med flødeskum.

 

Opskriften er beregnet til 12 personer men erfaringen siger mig, at hvis men har inviteret kageglade gæster, kan man godt lave en ekstra. I øvrigt holder den sig fantastisk godt i køleskabet.

 

150 gram mørk chokolade

100 gram Toblerone chokolade

250 gram sukker

250 gram smør

1 spsk. hvedemel

4 æg

1 lille kop stærk kaffe

 

Hak chokoladen og smelt den sammen med smør og sukker i en gryde ved meget svag varme. Tilsæt den varme kaffe.

Skrab massen over i en skål og tilsæt æg og sigtet mel.

Beklæd en springform med bagepapir og hæld massen i.

Bages ved 180 grader i ca. 45 minutter.

 

Serveres med kold flødeskum eller is og evt. frisk frugt eller bær.

 

Og så selvfølgelig en dejlig hvidvin… Der kan man vælge en Gewurztraminer eller en senthøstet vin, her er der flere valgmuligheder, da både Vendanges Tardives af Pinot Gris D’ Alsace, Muscat og Gewurztraminer passer til, endelig er der også muligheden, at vælge en Selectíon Grains Nobles, så bliver det virkelig for feinschmeckere.

 

Åbningstider:

Torsdag 15.00-19.00, fredag 14.00-19.00, lørdag 10.00-14.00 og efter aftale,ring tlf. 28 51 28 05

Kulturvin v/Lene Nørgaard Hansen, Højervej 19, Møgeltønder, 6270 Tønder

mobil 28 51 28 05 mail:kulturvin@kulturvin.dk. Cvr. 74 32 85 03.