Kyllingeroulade med parmaskinke

Kvalitetsvine fra rigtige vinbønder

Kyllingeroulade med parmaskinke og pesto

 

Til 4 personer

 

16 skiver parmaskinke

4 kyllingebryster

4 spsk. grøn eller rød pesto

Olivenolie

Salt

Peber

 

Husholdningsfilm

 

Fordel parmaskinken, så stykkerne overlapper lidt, på husholdningsfilmen, der skal være rigeligt film.

Skær kyllingebrysterne i tynde, aflange skiver, læg dem oven på parmaskinken, så der dannes en firkant. Smør pestoen på kyllingen og rul til en pølse. Læg den på køl i mindst 20 minutter.

Tag rullen ud af køleskabet og fjerne forsigtigt filmen. Steg rullen i olivenolie på en varm pande, vend rullen undervejs så skinken bliver sprød hele vejen rundt. Kom den stegte rulle i et ildfast fad, krydr med salt og peber og stil det i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 30 minutter.

Server med frisk pasta vendt i lidt pesto eller med en blandet salat.

 

Tip! – Denne ret kan også bruges som forret, hvis man skærer og portionsanretter 2-3 skiver på ca. 3 cm tykkelse, på en tallerken med lidt salat og flutes, pynt med nogle ”streger” creme de balsamico.

 

Til denne ret passer en Pinot Gris d’ Alsace rigtigt fint, dog ikke Armoirie Hartmann Grand Cru Hatschbourg, som nok er lige sød nok, men man kan også bruge en Pinot Blanc.

 

Åbningstider:

Torsdag 15.00-19.00, fredag 14.00-19.00, lørdag 10.00-14.00 og efter aftale,ring tlf. 28 51 28 05

Kulturvin v/Lene Nørgaard Hansen, Højervej 19, Møgeltønder, 6270 Tønder

mobil 28 51 28 05 mail:kulturvin@kulturvin.dk. Cvr. 74 32 85 03.