Risotto med Porrer

Kvalitetsvine fra rigtige vinbønder

Risotto med porrer og kylling

 

Retten er beregnet til fire personer

 

4 porrer

Lidt olivenolie til at stege i

4 stk. kyllingebryst

300 gram risotto ris

Ca. 2 dl hvidvin gerne Riesling. Man bør vælge en god vin, for resten kan jo drikkes når man skal spise.

Ca. 7 dl hønse bouillon

Det kan være der skal bruges lidt mere væske, men så bruger man bare lidt mere af vinen.

Salt og peber

 

 

Vask og rens porrerne. Skær dem i ringe. Steg porrerne i lidt olie i en pande med lidt høje kanter, de skal ikke brune blot blive bløde. Tilsæt ris og steg det hele et par minutter. Tilsæt vin og lad det koge væk. Nu tilsættes bouillonen lidt efter lidt. Dvs. det man har tilsat skal koge væk før man tilsætter mere.

Steg de fire stykker kyllingebryst med lidt salt og peber medens risen koger færdig.

 

Dette er en hurtig ret, som kan tilberedes på cirka en halv time. Til retten passer Riesling eller Pinot Blanc.

 

Åbningstider:

Torsdag 15.00-19.00, fredag 14.00-19.00, lørdag 10.00-14.00 og efter aftale,ring tlf. 28 51 28 05

Kulturvin v/Lene Nørgaard Hansen, Højervej 19, Møgeltønder, 6270 Tønder

mobil 28 51 28 05 mail:kulturvin@kulturvin.dk. Cvr. 74 32 85 03.