Græskarsuppe (Hokaido)
Retten er beregnet til fire personer som forret. Der bliver noget tilbage, men det smager ikke dårligere dagen efter.
1 pk. bacon i skiver
2 løg
2 fed hvidløg
1 tsk. chilipulver
2 tsk. spidskommen
2 spsk. olie
1 hokaido græskar ca. 1 kg men det betyder ikke så meget
1-2 porrer
1-2 ds. kokosmælk
1 liter hønsekøds bouillon
Salt
Peber
Klip baconen i små stykker og brun den i din bedste suppegryde til den er sprød. Tag den op og lad fedtet blive tilbage i gryden.
Sauter de fint hakkede løg, hvidløg og krydderier i olien, det tager ca. 5 minutter. Skræl græskaret og tag kernerne ud. Skær græskaret og porrerne i mindre stykker. Hæld det i gryden sammen med kokosmælk og bouillon. Lad suppen småkoge i mindst 20 minutter. Blend med en stavblender til suppen er ensartet. Tilsæt salt og peber efter smag. Drys bacon over lige før servering.
Hvis du har en rest stegt kylling kan den med fordel skæres i mindre stykker og varmes i suppen.
Server en kold Gewurztraminer, den passer fint til denne lidt krydrede suppe.
Kulturvin v/Lene Nørgaard Hansen, Højervej 19, Møgeltønder, 6270 Tønder
mobil 28 51 28 05 mail:kulturvin@kulturvin.dk. Cvr. 74 32 85 03.
Vinkælderen er åben
Torsdag kl. 15.00 - 19.00
fredag kl. 14.00 - 19.00
lørdag kl. 10.00 - 14.00
Vi ses i vinkælderen i Møgeltønder!
Kulturvin v/Lene Nørgaard Hansen, Højervej 19, Møgeltønder, 6270 Tønder
mobil 28 51 28 05 mail:kulturvin@kulturvin.dk. Cvr. 32 74 85 03.